Om Kreds 45

Kreds 45 blev stiftet i efteråret 1980 og er en af Schæferhundeklubben for Danmarks ca. 70 lokalklubber. 

Schæferhundeklubben for Danmark er Danmarks største specialklub og tilknyttet Dansk Kennel Klub (DKK). 

Du kan læse mere herom på www.schaeferhund.dk.
 
Schæferhundeklubben har til formål at udbrede kendskabet til de mange gode egenskaber, schæferhunden har som familie- og brugshund. Som medlem af klubben, får du mulighed for at træne med din schæferhund på en god og korrekt måde, og du får den hjælp og støtte, du har brug for. 

I Kreds 45 tilbyder vi træning af schæfere og store hunderacer som Rottweiler, Boxer, Dobermann, tervueren, Riesenschnauszer, Australsk Hyrdehund, Malinois og Collie på vores træningsplads, hvor vi også har vores klubhus.
 
I Kreds 45 har vi meget fokus på den gode stemning og på godt og positivt samvær omkring vor fælles hobby, brugshundene. Hos os er der plads til både de der blot vil have lidt opdragelse på familiehunden og til de der har konkurrenceambitioner. Det skal være rart for både hund og for hundefører at komme til træning.

I klubhuset er en opslagstavle med aktuel info om bestyrelse, trænere, træningstider o.l. 

Følg os tillige på Facebook, http://www.facebook.com/Kreds45Struer. Det vil ofte være her sidste-øjebliks-ændringer bliver annoceret.
Schæferhundeklubben for Danmark - Kreds 45 | Brasholmvej 6, Ølby, 7600 Struer  | Tlf.: 31 90 37 06